TEMAFOREDRAG 1 - VIKINGER OG VERDENSARV 

  retur
Tirsdag den 16. januar kl. 19.00: Jellingdynastiets begyndelse - magt og ret i vikingetidens Danmark v/museumsinspektør Adam Bak, Kongernes Jelling

Harald Blåtand og hans forældre, Gorm den Gamle og Dronning Thyra, var grundlæggerne af Jellingdynastiet. De overtog magten i løbet af 900-tallet efter et kaotisk århundrede med interne magtkampe på kryds og tværs i Nordeuropa. Harald Blåtand gennemførte vidtrækkende forandringer i det danske samfund inden for nogle få årtier.

Foredraget vil gennemgå de store byggerier og de to runesten fra Jelling som fortæller, at Danmark har fået en centraliseret kongemagt og en ny statsreligion.

Pris: 100 kroner inkl. kaffe og kage. 60 kroner for medlemmer af museets støtteforeninger. Billetter købes ved indgangen.

STED: Østermarken 10, 9600 Aars